HVALPEMOTIVATION
Hvalpe fra ca. 10 uger – ca. 4,5 mdr.
At deltage på et hvalpemotivationshold er hundens første møde med træning samt at være sammen med andre.
Det er starten på et livslangt samarbejde mellem hund og fører, så den skal være god og positiv.
På kurset får du værktøjerne til at få implementeret hvalpens gode vaner fra starten.
En lille hvalp kan ikke koncentrere sig lang tid af gangen. Vi starter derfor stille og roligt ud med de basale hverdagsting i et tempo, som hvalpen kan forholde sig til.
Hvalpekurset er også socialisering og udforskning sammen med andre jævnaldrende. Vi skal lære god opførsel, sociale færdigheder samt konfliktløsning.
Vi mennesker skal lære, hvordan vi bedst kommunikerer med hvalpen.
Den kan ikke tale menneskesprog, men du kan lære hundesprog.
Vi taler om de hverdagsudfordringer, I hver især oplever. Det kan være renlighed, alene hjemme, hvad gør jeg, når hvalpen bider, øvelser som at gå i snor, komme når vi kalder, hvordan møder vi andre hunde mv.
Holdene har ikke flere deltagere, end at der er tid til at tale om de udfordringer I hver især har.

Har du spørgsmål til holdet, så kontakt mig gerne på:
Tlf: + 45 30 954 953
Mail: hanne@snudekompagniet.dk
